I kender det garanteret – klokken er halv fire om morgenen, der er kun nogle få timer til alarmen bipper, og I skal op, men I KAN bare ikke falde i søvn… Det er sådan situationen ser ud fra min seng lige nu! Heldigvis kan jeg snuppe mig en morfar når jeg er hjemme igen til middagstid, men det er alligevel træls. Tænkte jeg ligeså godt kunne udnytte de søvnløse timer, i stedet for at ligge og vende og dreje mig – derfor lidt billeder og ord om de sidste par dage nedenfor.

Mandag var min kæreste og jeg inviteret på fin middag på Kold College i Odense, hvor min svigerinde skulle stå sin prøve i kogekunst. Vi fik bl.a. Cappacio, Kylling Kief og chokoladekage, samt diverse drikkevarer. Det var en succes – smuk, smuk borddækning og FANTASTISK mad!

I ugens løb nåede jeg også i bio og så Dark Shadows, inden den stoppede med at gå. Er glad for jeg nåede det – som forventet var det endnu en skøn Tim Burton film med fantastiske Johnny i hovedrollen :-)

Lige lidt fest til neglene – syntes de trængte til det! Guld neglelak med glimmer fra Depend, 25 kr

En tilfældig håropsætning endte for én gangs skyld nogenlunde heldigt. I mit uendelige univers af dårlige hårdage, er det åbenbart også tilladt med en enkelt god i ny og næ…

Jeg har langt om længe, og ikke spor for tidligt, fundet mit badetøj til denne sæson. Har inden da købt og returneret to bikinier og en badedragt. Men denne smukke sag fra H&m’s Water Aid kampagne har reddet mig :-) printet er Hawaii inspireret, og selve snittet meget retro. Der er desuden fyld i skålene, og stroppen er aftagelig. 300 kr. Den lille pung er fra Trend Accessories og koster 60 kr.

Jeg har også prøvet at være sund de sidste dage – her med fisk, øko-kartofler og øko-fuldkornsbrød…

…men i lørdags var der altså lige (endnu) en kaloriebombe af en chokoladekage som kaldte på mig… Nøj den var god! Lidt vammel, men GOD. Fåes på Café Citronen i Svendborg.

Der blev selvfølgelig også fejret fodbold-sejr i lørdags – tænk sig, jeg så rent faktisk en stor del af kampen.

Jeg tog min kæreste under armen i lørdags og introducerede ham til udsalg i en lokal butik, hvor der lige har været brand. Derfor var hele butikken sat ned med 40 procent, og han kom hjem med et nyt sæt tøj plus lidt ekstra. Han kvitterede med et tilskud til denne skønne Nümph cardigan, som jeg forelskede mig i fra første øjekast. Den koster ialt 450 kr og fåes også i grå, og så er den i øvrigt med korte ærmer. Tak, søde kæreste!

Apropos i nat :-) har haft nogle søvnløse nætter på det sidste, men har også meget at tænke på for tiden, især mht forestående flytning.

De har denne fantastiske gryde fra Raadvad på tilbud i Imerco denne uge. Både min mor og jeg har ønsket os den siden sidste år, og har nu købt os én hver – seneste nyt er, at min veninde også har fået fingrene i en ;-) den er sat ned fra 400 til 149, og man skal være obs på, at man ikke må bruge stålpiskeris i den, grundet belægningen. For en sikkerheds skyld, tror jeg blot jeg vil nøjes med at koge en masse ris og kartofler i den, til min kæreste og jeg ;-)
Hermed ikke flere sene (tidlige?) ord fra mig, mon ikke jeg skulle prøve at få de efterstræbte timer på øjet nu… Tak fordi I kiggede med :-)

Fine, fine, billeder:)
Det er sjovt, som det pludselig bliver helt acceptabelt at ligne en idiot (undksyld, haha) når der er landskamp! Jeg tænkte over det, da jeg var ude og cykle lige inden kampen og stødte ind i flere voksne mænd, der så MEGET mere, øh, fjollet ud end dig! :D
Heh, jamen du har da helt ret Stina ;-) Det er jo en fantastisk anledning til udklædning, og det elsker jeg!
ih ville så gerne havde set dark shadows! :( elsker din badedragt!! den er bar så fin! :D
Du kan tro jeg også er glad for den :-) Filmen må du leje så snart den kommer ud, kan bestemt anbefale den!