Om

307608_10150326754133263_1865180891_n-001

I skrivende stund har Fantastiske Fund været en realitet i ca. 2 1/2 år. Bloggen startede som et lille frirum, hvor jeg især delte diverse loppe- og udsalgsfund. Med tiden har frirummet vokset sig større, og omfatter desuden de kreative ting og sager jeg går og sysler med, blogindlæg om min hverdag og alt hvad den rummer, samt lidt om mode og skønhed. Fællesbetegnelsen er budget. Som – ledig – fleksjobber er pengene små, og jeg sætter derfor en ære i at gå på udsalgsjagt og loppemarkeder, støvsuge genbrugsbutikker, lave mine egne smykker og mere i den dur. Her finder du ikke billeder af den seneste Marc Jacobs taske, men får igennem mine indlæg direkte og indirekte gode råd til hvordan du stadig kan være med på beatet, selvom du f.eks. er på SU eller overførselsindkomst.

Bag bloggen står jeg – Line Cecilie, 27 år gammel og bosat i Svendborg på Sydfyn. Her er jeg vokset op, og her flytter jeg nok aldrig fra. I sommer fandt min kæreste (gennem 1 år nu) og jeg en skøn by-lejlighed i to etager, hvor vi nu residerer med vores huskat Sif, kampfisken Konrad og to skægagamer kaldet Vera og Verner. Foruden bloggen og krea-ting er min store interesse dyr, og det præger også bloggen i nogen grad :-)

Jeg har et ømt punkt for:

  • krimi-bøger
  • boligindretning
  • grillmad
  • tv-serierne Simpsons og Futurama
  • fotografering og billedredigering
  • brætspil og computer-/konsolspil
  • min smartphone
  • møbler i teaktræ
  • guldkarameller
  • Mojitos
  • at sove længe
  • snevejr
  • balloner i pastelfarver
  • kongehuset
  • liljer
  • retrodesign (både tøj og boligmæssigt)
  • gadgets

…og en hel masse mere! Jeg håber I har lyst til at læse med herinde. I højre side kan I også se hvordan I kan følge med via Facebook og Bloglovin’. Vi blogges ved!

(seneste opdateret 18.03.2013)

7 kommentarer

  1. Hej Line Cecilie,

    Tak for den søde kommentar på min blog.. Hæhæ skægt at vi har så meget til fælles. Vil lige sige mange tak for tippet med store billeder, det er priceless og nu ser mine indlæg mere indbydende ud:-)

    Det er en rigtig fin blog du har dig:-)

  2. Elsker, jeg har fundet en blogger, jeg har meget til fælles med. Og som tilmed rent faktisk er ovre konfirmationsalderen og noget nær min alder (sagde den gamle dame fornærmende. c”,)). Også interessant at læse, du lever i fremtiden. ;) (Opdateret i december 2013).

    1. HAHAHA – for søren altså, hvorfor har jeg ikke selv set dét!? Godt du lige gjorde mig opmærksom på det :P Jo jo, der er skam ganske fint herude i fremtiden ellers ;-) Det lader til vi har en masse tilfælles ja, det er altid skønt at finde “ligesindede” bloggere :-) Jeg synes også indimellem blogverdenen drukner lidt i teenagere ;-)

  3. Jeg vil nu altid huske din blog og dig som værende ‘fremtidspigen’. :) Du er simpelthen for herlig!

    1. Haha, tak! ;-) :-D

  4. Louise hindsø · · Svar

    Hej
    Må jeg spørge hvor du har fundet det farvede krympeplast henne?
    Mvh Louise

    1. Hej Louise :-)
      Det er købt på en engelsk hjemmeside – jeg kan desværre ikke huske linket/adressen, men prøv at Google “shrinkplastic colour” eller lignende. Det gjorde jeg dengang jeg søgte noget, og så kom dét frem :-)
      Mvh. Line

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 32 other followers

%d bloggers like this: